- De mennesker, der har haft størst indflydelse på mig og mit valg af lyset, er Sophus Frandsen, arkitekt og docent ved Belysningslaboratoriet, Arkitektskolen, der via sin enkle undervisningsmåde, lod os opleve og forstå lys og lysets væsen på egen hånd, med ham som kyndig mentor Oplevelsen / perceptionen og teorien var hans styrke. Han udformede den kendte Standard DS 700.

​

Mogens Voltelen, der er generationen før Sophus, har nok været dén, der har sat mest præg på min udvikling til at være formidler, problemløser og armaturfremstiller.

-At få omsat al teorien til virkelighed. Mogens var en elskelig ældre herre, der sprang op på talerstolen i tide og utide og buldrede det gode budskab om godt lys til mennesker ud, med fagter og stor entusiasme. Det var godt og inspirerende at overvære som ung.

​

Jeg var meget interesseret i hvorfor, så mange ikke kunne lide lyset fra lysstofrør, så jeg spurgte så meget, at Sophus til sidst sagde: "Gå dog over på Rigshospitalets øjenafdeling og spørg!" - han var lidt træt. Det gjorde jeg, og det blev starten på et spændende forløb i samarbejde med naturvidenskab og konkret viden om menneskets fysiologi. Pludselig gav det hele mening og sammenhæng.

​

Jeg skylder også en stor tak til øjenlæge Niels Bülow, overlæge Claus Johnsen, overlæge Michael Albreck, samt optometrist Henrik Holton. Mit samarbejde med konservator Bent Eshøj, prorektor for Konservatorhøjskolen, Grønningen skærpede min videnskabelige metode yderligere. Det fik mig til stædigt at fastholde en naturvidenskabelig indgangsvinkel til lysspørgsmål. -