Lys er, og har altid været i sin essens, et begreb.
humant
Lys er, og har altid været i sin essens, et begreb.
humant
Undervisning
KURSER & WORKSHOPS
Phasellus nec egestas lorem. Suspendisse nec eros nisl. Cras lectus neque, ultrices non bibendum vel, viverra ut nibh. Aenean venenatis convallis laoreet. Duis aliquet consequat felis, at interdum risus pharetra eu. Curabitur non neque sed mauris mollis euismod sit amet ac neque. Pellentesque finibus ex leo, id aliquet felis ultricies ac.
LABORATORIET LYS & SYN
Human belysning blev, de facto, startet af Poul Henningsen i 1920-1930’erne. Mere konkret blev det med docent, arkitekt maa. Mogens Voltelen, der fra Arkitektskolens talerstol proklamerede: Lys er et humant begreb! Han kunne se, at belysning primært bliver målt på tal og værdier, som øjet ikke kan bruge (elmåler og luxmeter) og sådan er det desværre stadig.
Mogens’ udgangspunkt var arkitektonisk, men også funktionelt. Human belysning har samme udgangspunkt: Hjernen danner billeder ved hjælp af luminansspring, derfor skal vi have varieret lys, ikke jævnt. Afstandsbedømmelse sker i kraft af skygger, derfor er skygger gode og vigtige. Øjet ser skarpt, når de 1200 farver, der er i en regnbue, er til sted; derfor skal øjet have fuldspekterlys. Øjets følsomhed nedsættes, eller ødelægges i værste fald hvor lyset er blændet, hvorfor blænding skal undgås. Hjernen bruger op til halvdelen af sin arbejdsmulighed til at navigere i rum, hvor lyset flimrer, derfor skal vi have flimmerfrit lys.
Human belysning er klassens frække
dreng
Hvad er human belysning
LYS, DER SAMARBEJDER MED ØJE OG HJERNE
Luminansspring
DET VIGTIGSTE RÅSTOF
Luminansspring er et af de vigtigste råstoffer i lys, og derfor også i humant belysning. Luminansforskelle eller lyshedsspring er øjets vigtigste informationskilde for opfattelse af former, afstande og fysiske sammenhænge.
At udføre velafstemte og smukke luminansspring i moderne belysningsanlæg, er desværre en overset disciplin, som lovgivningen heller ikke levner meget plads til. Det er tankevækkende, at vi alle bliver i godt humør i solskinslys, med de store luminansspring, i modsætning til en gråvejrsdag med jævnt lys, helt uden luminansspring, hvor humøret daler til under nul. Så vi har lyst til, og brug for lysforskelle.
Og så fik Hubert og Wiesel en Nobelpris i 1992 for at eftervise, at synsbarken primært fungerer ved lysforskelle, og knap opdager hvis lysniveauet ændres. (3-33.000 cd/m2). Så der er al mulig grund til at tage luminansspring alvorligt, hvis man ønsker at lave lys til mennesker. Human belysning.
Et tankeeksempel
FORESTIL DIG DETTE
Hvis 4 mennesker står sammen i en gruppe, og pludselig er inde i en meget forstørret bordtennisbold - ja, den er meget stor! - hvor møblerne er hvide, menneskene har hvide heldragter handsker på, samt malet hvide i ansigtet lige som Pjerrot.
Når de så skal hilse på hinanden med et almindeligt håndtryk, bliver det svært ikke at ”ramme ved siden af”.
Hvis lysmængden øges til det 10-dobbelte, hjælper det så? Nej vel? Det hænger sammen med det simple faktum, at vi orienterer os ved hjælp af lysforskelle - altså luminansspring - og ikke lysniveauer.
Et andet, måske mere jordnært, tankeeksempel:
Hvordan er dit humør, når du vågner på en gråvejrsdag, i forhold til hvis solen skinner? Hvornår har du mest energi?
Ja, mennesker har brug for lysforskelle, store lysforskelle.
Derfor er det forunderligt, at næsten alle arbejdslokaler er udstyret med jævnt lys.