top of page
Smukke, håndlavede lamper med bornholmsk

solskinslys

Bay & Storm Lampeserien

EN LAMPEFAMILIE MED SOLSKINSLYS

Bay & Storm lampeserien er en enkel og smuk lampeserie i en passende rå og smuk udførelse i sømløse præcisionsstålrør med glødeskal. Sammen med messing-kipled og egetræsdåser giver de en dejlig stoflig fornemmelse, som ovenikøbet gør det unødvendigt med overfladebehandling. Så lamperne er bæredygtige uden brug af lim og andre giftstoffer.

De dansk producerede, håndbyggede lamper er alle udstyret med den nyeste teknologi inden for dioder (LED), og leveres altid med lyskilde. De giver derfor altid et smukt solskinsagtigt lys, med en fremragende farvegengivelse, og med et meget lavt energiforbrug.

bay-storm-20-02-21-098-juni-fullres.tif

En solskinshistorie

MØDET MED CHARLOTTE STORM

I foråret 2016 ringede Charlotte Storm til mig og spurgte, om jeg ville hjælpe hende med en konkret lysopgave. Tjahh hvorfor ikke? Jeg havde afhændet mit daværende firma, og havde opdaget, at det var jævnt kedeligt at være pensionist, uden noget at lave. Så jeg tog til Bornholm for at hjælpe denne, for mig ukendte, indretningsrådgiver i Nexø.

Det viste sig, at vi begge kendte den dygtige fotograf, Jens Barslund. Det var ham, der havde nævnt mit navn for Charlotte, da hun manglede én at snakke lys med. Vi fik løst opgaven på Bornholm, og inden jeg tog hjem igen, var der to andre lysopgaver, der lige skulle klares, og det var jo morsomt og fint.

Det blev starten på vores gode samarbejde, som er koncentreret om lampeserien, vi kalder Bay & Storm, inspireret af vores mellemnavne. Jeg står primært for design, lysteknik og fremstilling, men Charlotte er også med på designsiden, samt er den, der markedsfører og sælger serien fra sit fine firma Storms RUM i Nexø.

Når du klikker på knappen "bestil lampe", sendes du automatisk videre til Storms RUM.

Lidt om familien

SÅDAN ANVENDES LAMPERNE

  • Pendler bruges enten over borde og arbejdsflader, fx 80 cm over bordet. De blænder ikke selvom de hænger højt, da lyskilden er trukket lidt ind i det mørke rør. Pendlerne kan også bruges som gang- eller trappelys placeret 220 cm over gulv. Her giver de et flot sprudlende solskinslys, uden at blænde. Hæng dem evt. asymmetrisk i gangen, så bliver lyset et trin mere spændende.
     

  • Loftslamper placeres normalt 50 cm foran det, de skal lyse på, væggen eller f.eks. et skab. Lampen rettes ned mod fejelisten mellem gulv og væg, så fordeles lyset smukt ned over væggen.
     

  • Væglamper bruges som sengelamper, eller læselamper ved f.eks. en sofa, de kan også bruges over et køkkenbord, eller lignende.
     

  • Bordlamperne placeres til venstre for den arbejdende person og skal lyse på tværs af synsretningen, så vil teksten fremstå klart og uden spejlinger.
     

  • Gulvlampen bruges bag en lænestol, så læser eller strikker man godt.
     

  • Udendørslampen placeres på væggen eller på stolpe på terrassen. Den lyser nedad således, at man stadig kan nyde stjerner og månen, hvis de er oppe. De lyser kun lidt ind på muren, da det jo ikke er her der er brug for lyset, det er tværtimod på jorden foran huset, hvor man går. Disse lamper bliver hurtigt smukt rustrøde.

Mere om lamperne
Bestil
bottom of page